Gå til hovedindhold

Praktik

Praktik

29. okt. 2024

Indhold

    Praktik

    Alle elever har ret til at komme i praktik på 8. og 9. klassetrin

    Udover den obligatoriske praktik, har alle elever I folkeskolen ret til at komme i praktik fem dage i 8. klasse og fem dage i 9. klasse. Retten gælder alle, også unge med behov for specialpædagogisk bistand. Hvis den obligatoriske praktik ligger på 8. eller 9. klassetrin, har eleven ikke ret til endnu fem dage på det pågældende klassetrin. Se oversigt over praktikmuligheder længere nede på siden.

    Skolerne kan tilbyde kollektiv praktik på 6.-9. klassetrin 

    Skolerne kan med inddragelse af den kommunale ungeindsats tilbyde kollektiv praktik på 6.-9. klassetrin med det formål at styrke elevernes kendskab til arbejdsmarkedet ved at forbedre skolernes mulighed for at tilbyde elever i folkeskolen praktik, ud over den obligatoriske praktik på fem dage. 

    Alle elever i en klasse skal tilbydes at komme i praktik i en kortere periode, hvis skolen benytter muligheden for kollektiv praktik.

    Vær således opmærksom på, at skolerne ikke kan tilbyde længerevarende praktikker eller praktikker til udvalgte elever på 6. og 7. klassetrin, der har behov for en kortere eller længere afbrydelse af den almindelige skolegang. Sådanne ordninger kan først iværksættes fra 8. klassetrin.